Spring outfit

modesooutfitlindex

 

Havde en scout i Malmø forleden. Hun kom hjem med god info om pæn “Carin Wester-ish” jakke. Den er mega pæn, men minder den for meget om denne, til at man skal ønske sig den i fødselsdagsgave? Luksusproblem…I øvrigt, pænt sæt jeg lige fik lavet dér hva’?

Lindex jacket and sunnies/ Zara jeans and bag/ Cos shirt

 

Aussie vindere

cb80b61b8368eb28f8dd53cc1d5da285

Tusind tak til alle deltagende i Aussie konkurrencen, jeg har udvalgt vinderne og de heldige har fået en mail :) Til de af jer, som er så heldige at komme med til fest; Jeg glæder mig til at møde jer! Til de af jer, som har været så heldige at vinde produkter; Velkommen til et misbrug af lækker shampoo. Og til resten; I får et klap på skulderen, der kommer flere fede konkurrencer :)

 

Hello Hilton

hilton2

IMG_2114

hiltonværelse

IMG_2134

IMG_2148

hiton10

IMG_2146

 

IMG_2182

morgenmadhilton

Her kommer lige en once in a lifetime sentence: “Hotel Hilton, du er god for mig, ligesom ingefær!”

Velkommen til Paradiset på Amager, 12 etager over vandet, Hotel Hilton. Jeg blev tilbudt et ophold på hotellet med en gæst og da det var noget tid siden min mor og jeg, rigtig har hygget, så faldt valget på en mor/dattertur. Vi tjekkede ind i går eftermiddag, hvor der ventede lidt af et prinsesseeventyr! Vi blev indlogeret på toppen af poppen på øverste etage, executive room med executive lounge, pejs og småkager ad libitum, rimelig farligt, kunne jeg håndtere det? Nej. På værelset ventede kager og flødebolle og vi syntes egentlig, at der var rimelig god bund for fest, så da champagnen bankede på døren og vi atter var alene, så dansede vi rundt og grinte af hele herligheden, som to fireårige, der lige havde fundet kagekrukken.

For at være ærlig, så havde vi begge været lidt bange for om vi ville føles os “tilpas” på hotellet, forstå mig ret, det var ikke hotellets ydelser vi var nervøse for, men hverken min mor eller jeg er født med en guldske i munden og man kunne godt frygte, at selve stemningen på sådan et lækkert hotel, ville være lidt snobbet og med næsen i sky. I kender mig jo efterhånden ret godt og der skal være plads til at småfise lidt på gangene, der hvor jeg skal færdes. Vi faldt lynhurtigt til, man måtte heldigvis prutte alt det man ville… Både ansatte og gæster var så søde og der boede alle mulige typer og også mange “almindelige, dødelige, danskere”, som bare skulle forkæles med en overnatning og en massage.

Vi startede med at gå i spa-afdelingen, som var rigtig hyggelig og afslappet med et gennemført orientalsk look. Man skal lige være opmærksom på, at der ikke er adgang for børn i spaen, vi havde ikke pakket nogen børn i bagagen, så den var fin med os. Efter en times tid i saltvandspool og dampbad blev vi masseret med bambusmassage, en relativ hård massage, hvor vi blev rullet med noget der føltes som en kagerulle. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle rulles flad med en bambuskagerulle og nyde det, but I did. Sluttede det der? Nej, efter 1,5 times massage og ti liter massageolie senere, blev vi fulgt ud i de store flotte trækar, som var fyldt op med kokosmælk. Og appelinssaft, og rosenvand and what not. Der sad vi så og pruttede i en halv times tid og havde grineflip, fordi vi havde det lidt som to marinerede rejer i en wok-ret. Kl. 19 ventede Tjener Bo med tre retters menu og efter 1.5 time med god mad besluttede vi os for at tage lidt frisk luft inden dynerne kaldte.

I morges stod vi så op og følte lidt (okay, det var min mors idé, ikke min), at vi burde udnytte træningscentret, so we did. I ca 15 minutter, der besluttede jeg altså, at det nok var bedst, at have god tid til brunch-bufféen – vigtigt at få det hele med! Tabte kalorier, er spildt tid… Eller noget?

Bufféen var klart også herlig, der var så sindsygt meget at vælge i mellem og jeg er fan af små skåle og tusind tilbehørs-ting, det kommer næppe bag på nogen, så jeg havde lidt en fest. Efter ca. halvtreds kilo morgenmad følte min mor for en sidste dukkert, hvorfor jeg i skrivende stund sidder i en kongestol og blogger om en helt fantastik weekend. Jeg kan varmt anbefale at sparre sammen til en overnatning med en mor, en søster, en kæreste eller veninde for servicen er altså i top og vi har fået en oplevelse ingen af os glemmer lige foreløbig. Priserne er, for det værelse vi fik lov at bo på, lige så vilde som hotellet er højt, men man kan altså også få en overnatning for ca. 1700kr og nyde hotellets almindelige og skandinavisk indrettede værelser. Det er stadig mange penge, men man får sørme også en håndfuld for pengene!

En rimelig oplagt kærestegave eller noget lignende, hvis man skal forkæle en man holder af. Nu vil jeg tjekke ud, vinke farvel til paradis og tage hjem og vaske noget vasketøj – for lige at falde lidt ned igen ;)

 

Lidt at glæde sig til…

IMG_2007

modesojuliebrandtsamsøganni

For et par dage siden var jeg rundt til en meget lille del af hele AW13 presseuge-showet, jeg synes selv, at det kan være rimelig kedeligt og uinteressant at glo på varer, som først kommer om tusind år, så jeg har altså valgt kun at vise nogle få items, som jeg til gengæld synes vældig godt om… Afsindig fin quiltet jakke fra Modstöm, de er ret seje til at lave jakker.. Pæne, pæne bukser fra Soaked in Luxury, den blødeste og pæneste cashmeresweater fra To good to be basic, herrepæn mønstret skjorte fra Samsø, virkelig pæn dunjakke fra Julie Brandt med afsindig god pasform – og nu – til det jeg var aller mest begejstret for! Et par leopard sneakers med bordeaux snørrebånd fra Ganni! What you say? P.r.e.t.t.y. Ooooog, så var det svært ikke at klappe, da jeg så den her pelsbeklædte kamerataske – en bloggers drøm, den er fra Black secret. Hele pivtøjet kommer ud i verden fra noget der minder om juli-oktober… Hvad jeg skal nu? Jeg skal mødes med min mutti og have frokost, vi sjes!

Chiller lige på en trappe

IMG_2017

IMG_2043

IMG_2024

Det er ellers ikke for tit man hænger ud på sådan en flot trappe hva’? Men jeg gjorde i går, da jeg var til pressevisning hos Presskontakterna, de bor nemlig bag &Other Stories og der er altså flot. Jeg følte mig meget forårsagtig i relativt lyse gevandter og nye sko fra B&CO. De er helt skøre og firkantede, nogen vil mene, at de ligner en grisesnude, men jeg elsker dem og jeg kan se mig og dem gå foråret i møde i både jeans og nederdele!

Nu skal jeg afsted til lillebrors konfirmation, vi ses senere!

Zara shirt and top/ H&M jeans and sunglasses/ B&co. boots (gift)/ Maanii bag